Velkommen til Lisbeth Lottenburger Lausens hjemmeside.

Kort om mig:
Jeg er født 1950, er gift og har en voksen datter samt verdens dejligste barnebarn.
Jeg har altså nogle år på bagen og dermed ikke bare årelang faglig træning og erfaring men også en stor portion livserfaring.

Jeg uddanner mig løbende og har til dato taget følgende uddannelser:
Certificeret hypnocoach, NLP træner, Certificeret hypnose træner CI,
Certificeret hypnotisør og hypnoterapeut, NLP psykoterapeut , psykoterapeut MPF (medlem af psykoterapeutforeningen).

Herudover er jeg uddannet skolelærer og arbejdede i mange år som folkeskolelærer med bl.a. specialundervisning.

To af de terapeuter, som har betydet mest for mig både personligt og fagligt, er den amerikanske hypnoterapeut Matt Tierney og den danske Bodynamic-ekspert Marianne Bentzen.

Sideløbende med arbejdet med private klienter coacher jeg erhvervsfolk, arrangerer kurser om f. eks. stresshåndtering, kommunikation, coaching mm. Pt. underviser jeg desuden på NLP skolen i Roskilde i hypnose, stresshåndtering og selvhypnose samt uddanner folk til hypnotisører og hypnoterapeuter i virksomheden Metahypnose (www.metahypnose.dk)

Min mission med mit terapeutiske arbejde? At give det meningsløse mening!

Thomas Skjold - 2007