| |
At være med det, der er.
Ønsket om at være en anden, noget andet end det, vi er, og ville have andre følelser end dem, vi har, er kilde til uendelig meget smerte.
Alle mennesker er forskellige, oplever forskelligt og har forskellig baggrund. Man kan sige, at vores rygsække ikke blot ser forskellige ud udenpå, indholdet er også højst forskelligt. Så vi oplever verden ud fra vores egen historie – og fortolker derfor det, vi oplever, på vores helt egen måde.
Som en konsekvens af forskellighed og dermed forskellige behov har det været væsentligt for mig at uddanne mig i flere forskellige terapiformer (se hvilke på forsiden). Det er vigtigt for mig at have mange forskellige værktøjer til min rådighed, så jeg kan vælge at bruge lige præcis den eller de teknikker, den form som passer specielt til hver enkelt.
Jeg har selvfølgelig selv afprøvet alle de terapiformer, jeg praktiserer, grundigt, lige som jeg løbende modtager supervision.
Her er de 9 mest almindelige årsager til, at de klienter, jeg gennem årene har haft, valgte at gå i terapi:
1. Ønsket om et bedre liv
2. Ønsket om at kende sig selv bedre
3. Ønsket om at forstå hvorfor, de reagerer, som de gør
4. Behovet for at skifte gamle hæmmende mønstre ud med nogle mere hensigtsmæssige.
5. Behovet for at slippe af med stress og/eller angst
6. Et behov for at få hjælp til selvhjælp mod depression
7. Dårligt selvværd
8. Parforholdsproblemer
9. Skilsmisse
En terapi-session varer fra en time til halvanden og koster 800 kr.
Se evt. artiklen om reaktivering. |